Anden uge med Corsentials

Nætterne er blevet mere udholdelige. Jeg sover nogenlunde som inden kuren med Corsentials, nemlig fem-ti åndedrag efter at have slukket lyset og frem til ved 5-6-tiden, hvor min hjerne træder ind i en drømmeagtig blund, gerne begyndt med et toiletbesøg.

Fysiske præstationer fortsætter godt. Det er på marginalerne, at Corsentials virker — hvis det virker. Men der sker forbedringer i hele raden af idrætter, jeg har på mit program i disse uger, såvel aikido (utrættelighed), yoga (lidt øget smidighed), styrketræning (større styrke), svømning (forbedringer af konditionen, som dog ikke er voldsomme, men det skyldes vel de faldende temperaturer i søerne [jeg svømmer uden våddragt]), løb (lyst og glæde) og cykling (mindre cykling, men uforandret kondition). Specielt i løb kom jeg til at overdrive den 31. august ved at løbe enten for langt eller for hurtigt og måtte ømme mig over mit gigtplagede højre knæ den følgende dag. Åbenbart er Corsentials ikke en kur mod gigt, i hvert fald ikke på ti dage.

Den store test for produktet bliver nok jævndøgn 20.-21. september. Ved jævndøgn plejer jeg at pådrage mig en forkølelse, til tider bare med lidt forhøjede temperaturer, til tider sengeliggende.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *